Lusen på billedet er farvet rød af det nyligt indtagne blodmåltid
Hvert af de 6 ens ben ender i en gribetang, der er tilpasset menneskets
hovedhår. Det ses tydeligst på det nederste ben.
Lusens skjulte sugende munddele findes på undersiden af hovedet.
På hovedet anes de primitive lysfølsomme øjne og antennerne.
Ægnymfen, på 1 mm er en meget sart organisme.
Lus vokser ved at skifter det hårde kintin-hudskelet, 3 gange
inden det kønsmodne voksenstadium.
Under optimale forhold, hvad der findes i hovedhår nær hovedbunden, vil
lus være knapt 2 døgn i hvert af de tre nymfestadier på hhv.
1mm, 1,5 mm og 2 mm.
Hunlus er størst, 3 mm, og kendelig under lup, da bagkroppen
ender i 2 spidser.
Hanlus på 2,5 mm har en bagkrop der ender i én spids. På lidt
udtørrede eksemplarer kan spidsen af parringsorganet ofte ses på rygsiden.
Luseæg fæstnes enkeltvis på hovedhår nær hovedbunden. Æg er
fast kittet til håret og er vanskelige at fjerne. Klækkede luseæg vil
derfor forblive på håret og kan give anledning til falske formodninger om
lus.
Lus klækker af æggene indenfor 10 døgn. Derfor vil der ofte være langt
flere tomme æggeskaller i håret end klækkende sunde luseæg, når lusene
har været til stede en periode. De 'luseæg' der er tydeligst at se, er de tomme
luftfyldte æggeskaller, nits på engelsk. Disse vidner blot om en
tidligere periode med lus. Enkelte hårstrå kan derfor fortælle
historie om tidligere infestationer- luseangreb. Hår vokser omkring 0,5
cm per måned.
Da luseæg vanskeligt dræbes eller fjernes 100%, bør man samle sin
energi om lus (med ben).
Kort hår, under 1/2 cm, vil yde beskyttelse mod lus.